Årets sommerferie 2011 Del 2- Tyskland/Tjekkiet

 

Del 1 Italien  -   Del 2 Tyskland/Tjekkiet  -  Større billeder i Galleriet  -  tilbage til Forsiden

 
Hurtigt viste det sig, at pladsen her måske ikke syner af så meget, men den overrasker i detaljerne .. meget gennemtænkt, professionel og uhyre god beliggenhed midt mellem det flotteste seværdigheder i Berchtesgadens område .. touché !! Her er fine faciliteter med god plads i brusebadene og dejligt meget vand, der kommer ud af brusehovederne -- fin pool, som dog kun har én dybde, som vores mindste ikke kan bunde i (140 cm.) og derfor ikke kan få lov at bade i uden voksen og en fin restaurant, som er velbesøgt af de lokale. Dertil kommer en meget venlig og hjælpsom manager, som viser sig at være far'en til de nuværende forpagtere -- overraskende professionelt og organiseret. En fin camping butik sørger for morgenbrød og endda friskkogte landæg til meget rimelig pris -- kanon :-)

Camping Allweglehen's restaurant, samt toilet bygninger Udsigten fra forteltet - altså ikke dårligt at vågne op til
   
Søndag fik vi langt om længe fod på planerne; Bryan og Anders tog op til Kehlsteinhaus (Ørnereden, som blev foræret til Hitler på hans 50 års fødselsdag, men som han kun besøgte 3-4 gange på grund af sin højdeskræk). Maria, Caroline og jeg ville ta' bussen til Salzburg, men den kørte først et par timer senere end beregnet, så vi tog en lille afstikker i form af en megadejlig naturvandretur ad en bjerg-/flodtur mod Almhach.... ?? Det var selvfølgelig lidt skuffende at vi ikke kom med bussen, men sikke dog en tur vi fik ... en rivende flod så klar som glas på vores højre hånd og en flot bjergside på venstre hånd. Vi nåede desværre ikke helt vort mål, men måtte lige ind til et rigtigt Gasthaus, hvor de serverede hjemlavet is direkte fra bondegården (Caroline var efter ca. 1 times vandring ved at gå lidt sukkerkold) og jeg fik en lille fadøl fra Berchtesgadens eget bryggeri .. meget lækkert :-) Så måtte vende snuden hjemad igen (desværre kunne vi på skiltene ikke se, hvor langt der endnu var til målet ). Da vi kom hjem måtte vi naturligvis en tur i poolen, hvor Caroline ikke kunne vente med at teste sine begyndende svømmefærdigheder og i det hele taget bare blive kølet lidt ned (vi havde altså stadig ca. 28-30 grader). Ca. 1 time senere kom Bryan og Anders hjem med en god oplevelse med i bagagen; dog havde de valgt at ta' nedturen fra Kehlsteinhaus på ca. 8 km. til fods og det medførte en rimelig øm følelse i ballerne, som afgjort holdt sig til næste dag og endnu én *heheh
Møghunden's tehus/sommerhus Berchtesgaden by - fra 1834 meters højde
Korset på toppen Farmand kom da også derop :)
Den berømte pejs i Ørnereden Anders helt oppe i skyhøjde
Helt utroligt at gå rundt deroppe blandt alle tinderne Farmand med Salzburg helt oppe i venstre hjørne
 
Anders holder godt fast i det østrigske Unterberg Flot - og lidt vildt vitterligt at være helt på toppen af et bjerg :)

Herunder følger nogle billeder fra pigernes gåtur langs bjerget/floden ved byen Unterau - et par kilometer fra Berchtesgaden by

Vand så rent at det kan drikkes, render ned af bjerget Herinde venter "belønningen" - turen i sig selv er jo egentlig en belønning ... ;-)
 
   
Efter aftensmaden begyndte skyerne at trække sig lidt sammen og jeg blev opmærksom på et ret spændende fænomen; det så ud som om, at "moderskyen" dannede en slags magnetiske felter, som sugede dampen fra afgrænsede områder i skovene på bjergsiderne. Det stod på ca. 20 minutter og himlen blev mere og mere sort efterhånden som den havde skrabt energi til sig. Så startede det; først blæste det op - voldsomt op og så kom regnen og ikke mindst torden -- lynene var utrolige og kom fra alle verdenshjørner. Bryan måtte ud og pløkke vort fortelt lidt bedre og så var det bare med at vente og håbe, at vi ikke blæste væk. Èn af vore medcampister mistede deres solsejl; da vi så det, var det allerede for sent at hjælpe og vi havde sådan set også nok at gøre med at holde øje med vort eget. Jeg var nu ret tryg ved vort fortelt og det gik mig heller ikke vildt meget på, at vandet pludselig fossede ind og lavede vores gulvtæppe om til en vandseng; det faktum, at vi bare kunne gå ind i campingvognen hjalp på min ellers lidt hysteriske adfærd, når bjergvejret viser tænder. Ungerne kunne naturligvis ikke sove og de fik lov til at lægge sig tilrette i vores afdeling, så de bedre kunne hygge sig og holde øje med lynene -- så var det pludselig ikke så skræmmende længere, men bare hyggeligt med denne fællesoplevelse :-) Efter ca. 1 1/2 time stilnede det lidt af, så vi kunne få lidt søvn; regndråber af en vis størrelse lyder temmelig højt i æ' vun. Det fortsatte dog med at regne resten af natten og næste dag fortalte naboen, at der havde været en lille tornado på spil bare 20 km. fra os -- godt jeg ikke vidste det, mens det stod på *puha.

 

Et uvejr i Alperne kommer ret ofte temmelig pludseligt - også denne gang. Der var dog høj solskin igen næste morgen :)

   
Dagen efter havde jeg held til at overbevise familien om, at vi MÅTTE ind og kigge lidt på Salzburg - den lå ligesom kun ca. 20 km. fra pladsen og vi havde faktisk slet ikke oplevet nogen storby på denne tur endnu. Vi fandt en fin parkeringsplads; Altstadt Mitte, som var hugget ud i et bjerg; lidt specielt. Det var nemt at finde ind til centrum og som forventet blev mylderet af mennesker tykkere som vi nærmede os Mozarts fødested. Man lægger specielt mærke til de flotte butiksskilte, der hænger ud fra bygningerne som i fordums tid og vi besøgte også Salzburger Dom, hvor vi blev imponeret over de smukke loftsmalerier og bombastiske stukagtige udskæringer eller hvad de nu kaldes. Maria og Caroline fik lov at tænde et lys hver og Bryan forsøgte at bekende sine synder i en af skriftestolene, men der var ingen præst, der gad at høre på ham *sss Der var udsalg i byen ligesom så mange andre steder, så vi fik købt lidt tøj til børnene i H&M - inkl. et par sneakers til Anders, som han på trods af vore formaninger, tog på og lagde sine Adidas i en pose. Som der nok er nogle, der allerede har gættet, kom posen aldrig med videre, så han var tvunget til enten at gå i sine nye (lidt discount agtige) sneakers eller sine crocs ! Adidas skoene var også næsten nye, så han var altså ikke i kridthuset :-/ Efter at have spist lidt döner pitabrød og pizza var vi klar til at suse videre til Königsee.
På vej ned ad Getreidegasse Kirken for enden af Getreidegasse
PUHA - det ser dyrt ud her på Strøget :-/ Pigerne fandt en flink gammel ridder :)
Den gamle klaverbokser's hytte i Salzburg Gitte flirter lige rigeligt med ham ... hmmm

Salzburg's Domkirke

Den gamle pianist igen - Mozart rykker på de kanter "Fader: Jeg har syndet" - det var heldigvis ok - alt tilgivet :)
Utroligt flotte farver i kirken En hurtig pizza til pigerne & en Döner Kebab til drengene
Temmelig blæret med en parkerings kælder hugget ind i bjergsiden !! Anders og heksen

Salzburg's stolthed - tror vi nok ... :)  -  Fæstningen Hohensalzburg

 
Ved Königsee købte vi billetter til Salet, hvor vi så kunne gå en tur om til Obersee, som skulle være noget af det smukkeste man ville kunne opleve på disse kanter (og det siger trods alt ikke så lidt) og ligner de norske fjorde. Det var her ved Obersee, at de smukkeste scener fra "Sound of Music" blev optaget. Königsee er så ren, at den bliver anset for at have drikkevandskvalitet og der må ikke være motoriserede både på søen, så turistbådene sejler på el og kan holde til en hel dags sejlads efter en natlig opladning. Guiden fortalte, at der er skete et forlis på søen, som forårsagede druknedøden for ca. 70 mennesker; umiddelbart lyder det lidt utroligt, men det må jo være sket om vinteren og siden søen er omgivet af stejle skrænter og dermed ikke kan tilbyde opstigningsmuligheder tillige med det faktum, at den er 100 mtr. dyb, blev kulden deres endeligt -- tragisk :-(
Afgang fra Schönau am Königssee På vej "nedad" Königssee
Far & datter - & og en guide Kaptajnen gør klar til den obligatoriske trompet tur - ekkoet gjalder i bjergene - det lød godt ! Desværre gik han efterfølgende lidt tigger agtigt rundt og samlede penge ind for ulejligheden.
Vi nærmer os St. Bartholomä kirken Endestation ved Salet
   
Gåturen fra Salet, som var endestationen for bådturen, til Obersee varede ca. 15 minutter og sikken åbenbaring; det allerklareste vand som både afspejler de smukke bjerge, der omgiver søen, samt har farver, der går fra klart til lysgrøn, mørkere grøn og blå -- helt utroligt smukt. Desværre havde Anders jo de nye sneakers på, så det varede ikke så længe, før end han gik og småbandede og valgte at tage både sko og strømper af *tsk tsk tsk Vi gik indtil vi nåede nogle trapper og vi ville gerne have nået det imponerende vandfald, der lå i bunden af søen (vandfaldet er på ca. 470 mtr., så det må være en fin oplevelse at stå ved siden af), men det nåede vi desværre ikke, da der kun var ca. 1,5 time til sidste afgang tilbage til vores bil.
Pigerne på hver deres klump sten - på vej til Obersee Måske en havfrue :)
Så åbenbarede den smukke sø sig endelig Ord & billeder kan ikke gengive den ufattelige skønhed
Solen skinnede desværre ikke hernede, men håber alligevel billederne giver et lille indtryk af omgivelserne
Flot spejling i vandet Igen igen den utrolige kulør i vandet
En lille alpehytte i det fjerne Trappen/stien videre om til vandfaldet - med et fald på 470m. Vi nåede desværre ikke derhen
Detligt at få fødderne kølet i den den kolde bjergsø Morpigen var skam også med
   
Næste dag ville vi gå den tur, som pigerne og jeg gik den dag bussen til Salzburg snød os... igen fik Anders formaninger om ikke at tage de nye sneakers på, men han bedyrede, at det gik meget bedre og vi kunne ikke umiddelbart finde crocs'ene, så han måtte ligge som han havde redt. Vort mål var Almbachklamm og Bryan fik flere grådanfald over ren- og klarheden af vandet i den rivende flod vi gik langs og vi fyldte endda vores vandflaske med vand fra det lille vandfald på vejen og det smagte rigtig godt :-) Som forventet gik det helt galt med Anders' fødder og vi nåede derfor ikke vort mål (ÆV); han gik hele vejen tilbage - ca. 3-4 km. - i bare tæer og stien var gruslagt med små, skarpe sten, så selvom Bryan og jeg var ærgerlige, var det selvfølgelig vildt synd og det må virkelig ha' gjort nas --- måske lytter han dog til os næste gang (og måske alligevel ikke !!) Vi havde besluttet at køre videre til Tjekkiet næste dag, så vi måtte også lige nå en køretur på Panoramastrasse, som er den eneste vej, der er beliggende på ryggen af et bjerg og jeg skal lige love for, at udsigten var fuldstændig utrolig og vejret var heldigvis klart, så det var nærmest så de små hår rejste sig .. helt ubeskriveligt smukt at stå på toppen og kunne føle sig næsten på højde med de majestætiske,nøgne bjergtinder og kigge ned på en grøn dal (eller faktisk flere)- det var ihvertfald prisen på de eur. 6,- (for os alle 5) værd og meget mere til. Da vi endelig kom hjem hoppede vi selvfølgelig i poolen; nok også det eneste sted Anders kunne være efter sine eskapader *suk

Fornuftig udsigt eller hwa? Rossfeld Alpenstrasse er alle 6 euro værd !

Dachstein glectheren i det fjerne - i midten af billedet. Den ligger i ca 2900 meters højde

Så tæt på tinderne at man næsten kan røre dem. Et stykke af vejen kører man på bjergryggen Bjergeden i sit rette element :) Alt hvad vi smed efter den, åd den råt.
   

Vi fik pakket siderne til forteltet sammen inden vi gik i seng, så vi kunne komme afsted i rimelig tid næste dag (ikke at det ta'r lang tid at pakke vort Isabella Capri fortelt sammen,men så kunne det i det mindste ikke blive vådt i løbet af natten).

"Poolen på Camping Allweglehen

Æ vun står flot i alperne :) Farvel og tak til Tyskland
   

Så blev GPS'en programmeret til Camping Karolina, tæt på Plana i Tjekkiet. De 304 km. fra Berchtesgaden til Camping Karolina var forceret efter ca. 4,5 time; vi kørte ad landevej det meste af turen og det var ikke noget problem; der var trods alt ca. 100 km. sparet i forhold til motorvejen. Selve indkørslen til camping Karolina var dog en smule overraskende; 1,5 km. ad en delvist brostensvej, der ihvertfald ikke var beregnet til at der kunne komme modkørende; dog var der små vigepladser, men ikke nok efter min mening, men vi var heldige og kom til vejs ende uden problemer. Pladsen var utrolig hyggelig og meget afsides beliggende (rolig og uden bilstøj); faciliteterne var fine og rene, men der var kun få besøgende selvom højsæsonen var startet, så det syntes vi var lidt synd. Vejret fejlede ikke noget, da vi ankom; ca. 26 grader og næsten vindstille og ungerne gik igang med at lege på legepladsen. Der forefandtes også en stor svømmepøl; én overjorden pøl, samt trampolin og klatreting. Om aftenen var der dog lidt rigelig larm fra nogle hollændere, der måske troede de var de eneste på pladsen !? Ihvertfald var der en kvindestemme, der blev lidt irriterende i det lange løb, så vi gik i seng med øreproppper ved 23 tiden.

Så er vi igen klar - denne gang på Camping Karolina - nummer 6 Gitte fik hurtigt de pløkker i, mens farmand fik en smøg og en kold øl :-D
Nogle af klatretingene på legepladsen Toiletbygningen
Udlejningshytter - deromme bagved ... Faktisk en temmelig stor "over jorden" pool
Pool & reception bagved Receptionen
Restaurant Baileys ser ikke ud af meget ... Men det var faktisk temmelig hyggeligt indenfor. FORNUFTIGE priser !!
 
Ca. kl. 01:30 vågnede jeg ved, at døren til campingvognen blev åbnet og jeg fik en lysstråle ind i ansigtet; i min søvndrukkenhed mente jeg at det var én af ungerne, der var på vej på toilet og siden vi nu selv har toilet i vognen, sagde jeg højt: "hva' dælen laver du" og Bryan kiggede op fra sin hovedpude, hvorefter døren blev lukket igen.Vi faldt i søvn igen og så vågnede jeg igen ca. ½ time senere ved, at den tidligere højrøstede damestemme råbte; "oh my god, oh my god" og jeg tænkte irriteret, at de nok ikke var færdige med at feste endnu. Snart efter kom der dog flere stemmer til og en bil suste ud af pladsen. Jeg kunne ikke falde i søvn igen og så snart bilen komme tilbage med en mere bagved -- nu begyndte jeg at blive urolig og sad bare og lyttede. Bedst som jeg mente, at jeg hellere måtte lægge mig til at sove, siden det ikke vedkom os, hvad der foregik, blev der lyst ind ad ruden med en lygte og så blev jeg sur og kravlede henover Bryan, som selvfølgelig også vågnede. Da jeg væltede ud af døren sagde jeg "what the hell is going on here" og de sagde straks, at de var blevet berøvet og spurgte om vi havde lagt mærke til noget, hvor jeg jo så kom i tanker om at døren ind til os jo var blevet åbnet, men vi havde så øjensynligt haft held med at jage røverne på flugt med vore sure søvndrukne ansigter. Der var forklaringen til den natlige uro - forståeligt nok; den hollandske dame havde mistet 6000,- tjekkiske Kurona og flere andre havde også mistet penge og dermed ment, at de var blevet gasset (hvilket vi dog vil stille spørsmålstegn ved). Politiet dukkede op med hunde og begyndte af afsøge området - uden held. Det er jo en alvorlig trussel mod turismen, så det bliver taget meget alvorligt. Dog er det åbenbart et stigende problem på campingpladser i det hele taget og var også forekommet i Holland iflg. de hollandske campister på pladsen, så de havde til sinde at blive der de fulde 2½ uge, som planlagt. Næste dags morgen var der dog kun 14-15 grader og det havde regnet det meste af natten og nattens oplevelser havde da nok skræmt mig lidt, så selvom det garanteret ikke ville ske igen de næste par dage, var vi nu klar til at vende snuden helt hjem. Dog blev bilen fyldt op med billige gode Tjekkiske øl og andre billige ting.
Sidste pitstop inden vi forlader Tjekkiet - UHMMM - billige tjekkiske øl bajser Storken gik rundt lige uden for Lidl
HØJT humør i bilen hjem - DET kan vi li :) Elbtunnel forude - så er man jo så godt som hjemme.

 

 
Så blev GPS'en programmeret en sidste gang; ca. 850 km. hjem til Lunderskov og det gik bare deruda' --- kl. 1:15 arriverede vi i vores indkørsel og blev mødt af en glad kat. Vi fik tømt bilen for det mest nødvendige og dyner / puder blev hentet ind fra campingvognen og så var vi klar til at sige godnat og tak for denne gang -- en del oplevelser rigere (også et par vil godt ville ha' været foruden, men flest af de rigtig dejlige slags).
 

Del 1 Italien  -   Del 2 Tyskland/Tjekkiet  -  Større billeder i Galleriet  -  tilbage til Forsiden

 

eXTReMe Tracker